Noter : I 1834 var han ugift handler og boede hos broderen Christen i Kølskevad. I 1844 boede han stadig i Ansager sogn.
Han døde ugift i Ribe - som forhenværende handelsmand "havende ophold i Ribe de senere år".Ifølge "Ansager Sogns Historie"/Jeppe Hejbøl. -1940. S.154-155: Før grundlovens indførelse i 1849 var al handel fra butik forbeholdt købstæderne, og ude i landsognene var slig handel derfor ulovlig. Derimod kunne der fås tilladelse til at gå rundt og forhandle visse varer, når disse var købt i nærmeste købstad. Det skulle være en slags kommissionsforretning for en af byens handlende. På den måde opstod en del omvandrende handelsmænd, de såkaldte "kræmmere". Påbudet om kun at forhandle varer fra byens handlende blev dog som regel ikke taget for bogstaveligt. Det var f.eks. billigere at købe varerne i Hertugdømmerne og smugle dem over Kongeåen. Kræmmernes værste fjender var derfor "kontrollørerne". Disse kræmmere vedblev at fortsætte deres vandringe også længe efter Grundlovens givelse, ja, handelen fortsættes vel egentlig endnu, selv om det nu kun må omfatte husflidsvarer, især fra Herningegnen. - Ved folketællingen i Stenderup i året 1834 nævnes således 2 brødre fra Kølskevad, der gik under navnet "Vadkræmmerne", Laust og Jens Chr. Pedersen. Der fortaltes om dem, at de aldrig fulgtes ad fra hjemmet, selv om de ville til samme side, den ene gik et stykke i forvejen, og stadig tog de hver sin vej efter en i forvejen aftalt plan. På den måde kunne de undgå samtidig at falde i kløerne på de forhadte forfølgere. De samlede sig ved deres handel en betydelig formue og var forøvrigt farbrødre til forhenværende
sognerådsmedlem Thomas Christensen (Vadh).Fra "Ansagers Sogns Historie" side 262: I sin tid, da ingen købmandsforretninger fandtes florerede de omvandrende kræmmere. Således var der i Stenderup 2 brødre fra "Kølskevad", de såkaldte "Vadkræmmere": Laust og Jens Chr. Pedersen. De vandrede rundt med kramkisten på ryggen og solgte deres varer af mange forskellige slags lige fra tøj og beklædningsgenstande til knive, sakse, nåle og tråd, træ- og hornskeer, kamme m.m. Der fortælles om en sådan kræmmer, der havde en pakke silkevarer gemt under vesten, at han en dag opdagede, at han var forfulgt. Han tog da pludselig fart tværs over markerne til et hegn. Her fik han i en fart pakken gemt, og da politimanden kom over på den samme side af hegnet sad
kræmmeren i ro og mag ifærd med at forrette et naturligt ærinde. Når han var stukken i rend, var det, fordi hans ærinde havde haft hast. |